Kursusgrundlag

Indhold :

1.1. Kursusbeskrivelse

Kend din PC er oprindeligt baseret på Pc-kørekort, som er en gammel certificering af IT-færdigheder.
Pc-kørekort er anerkendt i hele Europa.
Det skal godtgøre, at indehaveren har bestået syv test i anvendelse af computeren,
samt kan begå sig i de mest anvendte programmer.

Kurset består af 7 moduler:
1.Grundlæggende informationsteknologi
2.Computeren og dens styresystem
3.Tekstbehandling
4.Regneark
5.Database
6.Præsentation
7.Informationsnetværk

Disse 7 moduler kan egentlig ses som 2 blokke med modul 1,2 og 7 i den ene blok,
der omhandler generel edb-kendskab, herunder styresystem, filhåndtering og Pc'ens opbygning,
Det er i denne blok man skal have alle grundbegreberne på plads.
Modul 3-6 er mere værktøjsorienteret og her er det Tekstbehandling, Regneark, Database og
Præsentation, vi vil beskæftige os med.

Vi lægger ud med modul 7, da anvendelse af Internet og elektronisk post er uundværligt for
gennemførelse af dette kursus.. Modul 1 og 2 vil blive kørt sideløbende,
da modul 1 ikke kræver en pc. Modulerne 3-6 vil blive gennemgået i den rigtige rækkefølge.
Der vil til hver uge blive sendt et studiebrev som skal danne grundlag for din indlæring.
Kurset er ikke læsetungt ( bortset for modul 1 ), og undervisningen vil være baseret på
anvendelse af det læste materiale.
Hvert modul kan løses i den hastighed man vil, men varigheden i planen er sat til 17 uger.
top

1.2. Formål og mål

  

1.2.1. Formål

Formålet med pc-kørekortet er at have en standardiseret certificering af edb-kundskaber fælles for hele Europa.
Denne certificering skal give en ensartet forståelse for en persons edb-kendskab uanset nationalitet.
Konceptet er baseret på syv prøver, der dokumentere de grundlæggende edb-færdigheder, som europæiske
dataforeninger i fællesskab mener er nødvendige for at begå sig i IT-samfundet.

top

1.2.2. Mål

Undervisningen skal sikre, at kursisten:
top

1.3. Kursusindhold

Modul 1

Modul 2

Modul 3

Modul 4

Modul 5

Modul 6

Modul 7

top

1.4. Tidsplan

Uge Modul Indhold
1 7 Konferencesystem, Browser, søgning på internettet
2 7 E-mail, Internettet fortsat
3 1-2 Del 1-2 (modul 1), Styresystemet
4 1-2 Del 3-4 (modul 1), Filhåndtering
5 1-2 Del 5-6 (modul1), Filhåndtering fortsat
6 3 Opstart af Tekstbehandling, formatering og redigering.
7 3 Avancerede formaterings funktioner.
8 3 Avancerede funktioner (grafik og automatisering)
9 - Efterårsferie
10 4 Opstart af Regneark, anvendelse, formatering
11 4 Automatisering, anvendelse af formler, integration, adressering
12 4 Diagrammer, økonomiske problemstillinger.
13 5 Introduktion til databaser, opstart på database, arbejde med eksisterende database (udleveres)
14 5 Oprettelse af database
15 5 Oprettelse af database fortsat
16 6 Opstart af Præsentation , oprettelse af dias på baggrund af skabeloner
17 6 Redigering og formatering af dias; diasshow og indsættelse af objekter

top

1.5. Præsentation af underviseren

Inden vi går i gang med undervisningen vil jeg kort præsentere mig selv. Jeg hedder Michael Lundorff-Hansen og født i 1969.
Jeg er ansat pr. 1/1/99 som underviser ved Esbjerg Edb-skole Jeg er uddannet elektronikmekaniker i 1991 ved HMAK
og har siden 1992 undervist i Radiokommunikation og vedligeholdelse af kommunikationsudstyr.

Har mest beskæftiget mig med kommunikationsudstyr, laserteknologi og ballistisk regner til brug i kampvogne.
Grundlaget for min ansættelse ved Esbjerg Edb-skole er min afsluttede uddannelse som datamatiker i 1998.
Jeg har sideløbende med min uddannelse undervist på Oksbøl aftenskole i grundlæggende edb og skal her på skolen i starten
primært undervist i pc-kørekort og diverse datanomfag på dagskolen.

Da multimedieuddannelsen opstartede var det så spændende at jeg var nødt til at vælge den retning. Dette resulterede i en master grad i Multimedie ved Odense Universitet.
Jeg har efter min master undervist på Aalborg universitet Esbjerg på medialogy i flere multimedierelaterede fag.

Udover undervisning er jeg koordinator for Multimediedesigner uddannelsen og bestyrelsesmedlem af IT forum vest i Esbjerg.

Min rolle er at give støtte og vejledning i indlæringsprocessen.
top

1.6. Prøver

Du vil undervejs i dette kursus arbejde med diverse opgaver, der i form og indhold svare til de opgaver du ville blive præsenteret for i den formelle prøve.
Der stilles forskellige krav til de syv prøver og som vejledning skal følgende krav opfyldes for at bestå de respektive prøver:

Modul 1	mindst 60%
Modul 2	mindst 80%
Modul 3	mindst 90% ved de grundlæggende opgaver, og 50% ved de videregående opgaver
Modul 4	mindst 90% ved de grundlæggende opgaver, og 50% ved de videregående opgaver
Modul 5	mindst 80%
Modul 6	mindst 80%
Modul 7	mindst 80%

Som det fremgår er kravene størst ved Tekstbehandling og Regneark, og mindst til det teoretiske modul 1.

1.7. Litteratur

Der er udarbejdet undervisningsmaterialer som skulle overflødiggøre lærebøger. Jeg vil dog anbefale at skaffe en lærebog til modul 1. Materialet er afgrænsede gennemgange af de væsentligste funktioner. Den bedste måde at lære programmer at kende på, er at arbejde med dem.

Materialet er udarbejdet i HTML, som kan læses i browseren via den understreget indholdsfortegnelse til venstre. Når man klikker med musen på en understreget tekst springer man til det valgte afsnit(dette kaldes et link).
Når man har hentet filen fra konferencen, kører man filen ved at klikke på den. Filen er det man kalder "en selvudpakkende zip fil". Det eneste man skal gøre når man har åbnet filen er at trykke på "Enter" eller på knappen "Unzip" med musen. Denne fil udpakker mit materiale i en ny filmappe på Jeres maskine der hedder "Pckort". Filen I skal læse ligger i denne mappe og hedder "index.html".

Indholdet vil den første gang være: kursusgrundlag, brev1 og materiale7.
Da det er første gang kurset kører på denne måde, vil jeg gerne have en tilbagemelding, hvis der er noget der ikke er som det bør være..

top